9.7.09

Nanovidenskab løser måske udnyttelse af solenergi effektivt?


Jeg læste for et stykke tid siden medens jeg hvilede ud imellem Jazz i København (3. - 12. juli 2009) om udnyttelse af solens energi. Artiklen var skrevet af Dorthe Ravnsbæk for NANO Vienskab. Den er nyttig viden om hvorfor det er så svært at udnytte solens energi. Læs den ved at trykke på billedet. (Red. Valdemar Thomsen juli 2009) Udnyt solen med nanoteknologi En af fremtidens største udfordringer for menneskeheden er at udvikle et energisystem, der kan dække energibehovet på en miljøvenlig måde, så vi ikke ødelægger klimaet og jordens naturlige kredsløb mere og mere. En oplagt løsning er selvfølgelig at udnytte den energi, som omgiver os, og som vi får af naturen ”ganske gratis”: Vedvarende energikilder. I denne artikel samt i artiklen ”Udnyt vinden med nanoteknologi” kan du læse mere om, hvordan nanoteknologi kan anvendes inden for sol- og vindenergi, så disse energiformer kan udnyttes mere effektivt. Solens energi Fra jordens overflade er der cirka 149 millioner kilometer til den kilde, der forsyner os med energi. Vi taler selvfølgelig om solen. Den del af solens stråler, der når jordens overflade, leverer 10.000 gange mere energi, end hele jordens befolkning forbruger. Dog er det kun en meget lille del af denne energi, vi benytter os af. I dag dækkes langt over 80 % af vores energibehov af fossile brændstoffer. På grund af de klimaforandringer vores energivaner medfører og de svindende brændstofreserver, er det nødvendigt for os at begynde at tænke i nye energibaner (læs mere i artiklen ”Den store udfordring – Energiproblemet”). Solens stråler er fyldt med energi. En masse af den energi kan vi udnytte ved at benytte de fremskridt, der sker indenfor solceller, og på den måde kan vi få den elektricitet, der danner basis for vores samfund på en grønnere måde. Læs videre hos Dorthe Ravnsbæk på nano Videnskab. Jeg er tilbage efter ferien omkring 1. august 2009. På gensyn Valdemar Thomsen